Har man Type 2-diabetes, har man også øget risiko for at udvikle atrieflimren, og det er ikke altid, man kan mærke det. Derfor er det vigtigt med løbende kontrol.
Risikoen for at få en blodprop i hjernen, hvis man har atrieflimren, øges med yderligere 70%, hvis man samtidig har diabetes.
Jens Birkedal Friberg, Amager-Hvidovre Hospital
Flere og flere danskere lider af atrieflimren. Det er en tilstand med uregelmæssige elektriske impulser i hjertets forkamre, hvor hjertets forkamre ikke trækker sig sammen, men står og flimrer. Dette medfører, at blodet ikke bliver pumpet ordentligt frem og tilbage, så der kan danne sig størknet blod i forkamrene.
”Symptomerne på atrieflimren er oftest hjertebanken med hurtig og uregelmæssig puls, åndenød, svimmelhed, træthed og evt. brystsmerter. Med tilstanden følger en øget risiko for blodpropper, for det størknede blod kan rive sig løs og blive transporteret med blodstrømmen til hovedet, hvor det sætter sig som en blodprop i hjernen,” forklarer overlæge, lektor ved hjertemedicinsk afdeling, Amager-Hvidovre Hospital, Jens Birkedal Friberg.
Faktisk skyldes ca. 25% af alle blodpropper i hjernen atrieflimren. Et af de store problemer ved tilstanden er, at mange ikke bemærker, at de har det.
”Op mod 40%, der har atrieflimren, mærker det ikke, og det er meget risikabelt at gå rundt med noget, som potentielt kan resultere i en blodprop af den mere alvorlige slags, hvor man kan risikere halvsidig lammelse og talebesvær. Det er patienter, som kan være vanskelige at genoptræne. Desværre er der ganske mange mennesker, der dør af sådanne blodpropper. Langt de fleste blodpropper i hjernen, som opstår under atrieflimren, kan undgås, hvis atrieflimren opdages i tide, og der startes blodfortyndende behandling.”
Øget risiko med diabetes
De faktorer, der disponerer for atrieflimren, ligner på mange måder de faktorer, som er knyttet til type 2 diabetes; forhøjet blodtryk og overvægt.
”Har man Type 2-diabetes, har man 20-40% større risiko for at udvikle atrieflimren, end mennesker, der ikke har diabetes. Årsagen til den øgede risiko for at udvikle atrieflimren er kompliceret, men skyldes blandt andet, at blodsukkeret ikke er ordentligt reguleret,” siger Jens Birkedal Friberg, ”og risikoen for at få en blodprop i hjernen, hvis man har atrieflimren, øges med yderligere 70%, hvis man samtidig har diabetes.”
Det er altså noget, man skal tage meget alvorligt.
”Det er en god idé at få målt sin puls regelmæssigt og at få taget et hjertediagram, fx i forbindelse med løbende diabeteskontrol, netop fordi man ikke altid kan mærke det. Og så skal man selvfølgelig søge læge, hvis man bliver opmærksom på nogle af de nævnte symptomer.”
En sund livsstil
Man skønner at 130.000 danskere har atrieflimren, heraf har 20% også diabetes. Har man fået konstateret atrieflimren, kan man få blodfortyndende medicin for at reducere risikoen for en blodprop i hjernen, ligesom man kan tilbydes medicin, der regulerer rytmeforstyrrelsen.
”Endelig er det de traditionelle råd, man henviser til; motion, sund kost, ingen rygning, vægtregulering og selvfølgelig at sikre, at blodtrykket er reguleret,” anbefaler Jens Birkedal Friberg.
Fakta:
Forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdom som følge af åreforkalkning i hjertets kransårer medfører en øget risiko for atrieflimren. Symptomerne er hjertebanken, åndenød og brystsmerter. En sund livsstil formodes at kunne mindske risikoen, det vil sige motion, sund kost, ingen rygning, vægtregulering og kontrol af blodtrykket.
