Stadig flere danskere får diabetes, og ofte diagnosticeres sygdommen først, når en af de alvorlige følgesygdomme bryder ud. Derfor er der brug for en langt mere bevidst og ikke mindst holistisk tilgang til området.
Antallet af danskere, der lever med en diagnose på enten diabetes 1 eller diabetes 2, vokser desværre og har gjort det over en årrække. Heldigvis er behandlingsmetoderne i dag så gode, at flere og flere mennesker lever længere med sygdommen, men sammenholdt med en stigning i antallet af nye tilfælde, er det på den anden side også med til at øge den samlede vækst i det antal mennesker, der dagligt må trækkes med både sygdommen og dens komplikationer.
Godt nok er der ifølge Peter Rossing, der er forsker og overlæge ved Steno Diabetes Centeret i København, over de senere år kommet en række nye medicinske præparater til, som kan lægges i værktøjskassen sammen med eksisterende præparater til blodtryks-, kolesterol- og blodsukkerbehandling. Men vi er langt fra en kur, og de nye præparater er blot med til at bremse udviklingen af diabetesrelaterede komplikationer som nyresygdomme og hjerte/karsygdomme.
Mange skjulte diabetestilfælde
Man kan ikke pr. automatik sætte lighedstegn mellem diabetes og nyresygdomme, men mellem en tredjedel og halvdelen af de mennesker, der udvikler diabetes, rammes også af en diabetesrelateret nyresygdom. Ifølge Malene Deele, der er landsformand i Nyreforeningen, forholder det sig derfor således, at mange mennesker uden at vide det går rundt med diabetes, der ikke er blevet diagnosticeret og som derfor først opdages sent.
”Det betyder rent faktisk, at man tit opdager diabetes bagvendt. Den dag nyresygdommen konstateres, finder man måske samtidig ud af, at patienten også har diabetes og har haft det gennem længere tid”, forklarer Malene Deele. En af årsagerne til den manglende diagnosticering kan være dårlig kommunikation med den praktiserende læge, blandt andet fordi, der ikke er tilstrækkeligt fokus på vigtigheden af med jævne mellemrum at kontrollere nyretallene.
Behov for øget bevidsthed
”Det billede kan jeg nikke genkendende til. Får man diabetes, kan der nemt gå et stykke tid, inden det registreres, og patienten kan diagnosticeres. I starten af forløbet er der nemlig ofte sådan, at der ikke er nogen synlige symptomer og, at sygdommen derfor kun opdages, hvis man kigger målrettet efter den”, siger Peter Rossing. Han er således enig med Malene Deele i, at det jævnligt er opdagelsen af en sekundær sygdom, der fører til diagnosticering af diabetes.
Derfor er de begge enige om, at der i høj grad er brug for en mere bevidst tilgang til området diabetes, især fordi antallet af tilfælde fortsat er i markant vækst. Sagen er nemlig, at glukose kun er en del af billedet. Mange andre faktorer såsom rygning, generel usund levevis, stress og for lidt motion kan ligeledes være den udløsende faktor. Derfor er der brug for såvel en langt mere holistisk tilgang til diabetes som en øget bevidsthed i sundhedssystemet.
”En af årsagerne til manglende diagnosticering af diabetes kan være dårlig kommunikation med den praktiserende læge, blandt andet fordi, der ikke er tilstrækkeligt fokus på vigtigheden af med jævne mellemrum at kontrollere nyretallene”
Malene Deele, landsformand i Nyreforeningen
Risiko for at tabe patienter
”På baggrund af samtaler med en lang række patienter, er det mit indtryk, at der er for lidt opmærksomhed på årsagssammenhæng mellem diabetes og nyresygdomme, og generelt kan jeg godt være bekymret for, at det betyder nyrepatienter, som vi ikke fanger tidligt nok og som derfor først for sent kommer ind i behandlingssystemet”, siger Malene Deele videre. Peter Rossing er ganske enig. Han siger:
”Netop fordi sammenhængen mellem diabetes og alvorlige følgesygdomme er så kompliceret, som det er tilfældet, er det vigtigt, at vi kigger på det hele menneske. Diabetes kan udløses af mange forskellige faktorer, og for højt blodsukker er måske ikke engang den vigtigste, når det kommer til stykket. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man gennem hele sundhedssektoren arbejder bedre på tværs omkring denne problematik”.
Brug for en oplysningskampagne
Både Peter Rossing og Malene Deele er enige om at en oplysende indsats på samfundsplan er nødvendig – også i forhold til det enkelte menneske, som skal forstå nødvendigheden af at være opmærksom på det risikoscenarie, der på mange måder er daglig virkelighed for os alle i en travl hverdag, hvor man måske ikke lige er opmærksom på den skjulte risikofaktor som diabetes og de alvorlige følgesygdomme udgør.
”I Nyreforeningen arbejder vi faktisk på i løbet af 2023 at indsamle information og data, der skal sætte os i stand til at køre en oplysningskampagne i 2024. Ud over de officielle tal, som siger, at tæt på 300.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, er der nemlig også et mørketal især for så vidt angår antallet af mennesker, der lever med en diabetes 2, som ikke er diagnosticeret”, slutter Malene Deele.
