Antallet af diabetestilfælde verden over er i eksplosiv vækst. Ifølge Stefano Del Prato fra European Association for the Study of Diabetes kræver det en helt ny tilgang til samt ikke mindst forståelse for både diabetes som sygdom og årsagssammenhængen.
”Selv om vi inderst inde godt kender risikoen ved en usund livsstil, har vi som mennesker en tendens til at ignorere den. Men i en travl dagligdag kan risikoen være højere, end vi umiddelbart tror. Alene i Europa lever 60 mio. mennesker således i dag med diabetes”. Det siger Professor Stefano Del Prato fra University of Pisa i Italien. Han er samtidig præsident for organisationen European Association for the Study of Diabetes (EASD).
Ifølge Stefano Del Prato er overvægt en af de mest markante årsager til diabetes. Forkert og for megen kost står imidlertid ikke alene, for risikobilledet er komplekst. Faktorer som rygning og for lidt motion skal ligeledes tages i betragtning, og i virkeligheden er diabetes et ganske sammensat univers, hvor også det enkelte menneskes disposition for sygdommen skal indregnes i det samlede billede.
Endnu findes ingen kur
Diabetes findes som bekendt i to primære former, nemlig diabetes 1 og diabetes 2, hvor type 2 til en vis grad kan afhjælpes ved at ændre livsstil, da kroppens evne til at producere insulin som udgangspunkt kun ophører delvist. Ved type 1 diabetes ophører denne evne fuldstændig, men det grundlæggende fællestræk ved de to typer er, at der ikke findes nogen kur, der fuldstændig kan eliminere sygdommen.
”Det tætteste, vi i dag kan komme på en kur, er at gøre, hvad vi kan for at forebygge, at sygdommen i det hele taget opstår. Vi kan ikke helt forhindre det, men vi kan gøre meget ved at betragte den ud fra et langt mere holistisk synspunkt og blive bedre til at forstå årsagssammenhængen samtidig med, at vi skal blive bedre til at sætte hurtigt ind, hvis sygdommen opstår”, siger Stefano Del Prato videre.
Politikerne skal på banen
Han kan godt forstå, at man i mange lande, Danmark inklusive, beskatter tobak og usunde fødevarer som f.eks. slik, men til gengæld kan han ikke forstå, at man ikke letter beskatningen på sunde fødevarer som f.eks. frugt og grønt. Det ville i hans optik være en af flere veje til aktiv sygdomsforebyggelse, hvilket på trods af færre skattekroner i statskassen alt andet lige samtidig vil betyde markante, samfundsmæssige besparelser.
”I det billede spiller politikerne en væsentlig rolle, og jeg tror det er vigtigt at forstå vigtigheden af, at diabetes er en meget kostbar sygdom, da den ikke blot er kronisk, men ofte ledsages af mange alvorlige følgesygdomme”, føjer Stefano Del Prato til. Ifølge Diabetesforeningen har 0,5 pct. af danskerne type 1 diabetes, svarende til cirka 28.000 personer, mens 4,5 pct., svarende til 256.000 personer, har type 2 diabetes.
Kompleks årsagssammenhæng
Det dokumenterer undersøgelsen ”Prevalence, incidence and mortality of type 1 and type 2 diabetes in Denmark 1996-2016” fra 2017. Undersøgelsen er udført af Steno Diabetes Center Copenhagen, og den viser, at der især er en stigning i antallet af nye type 2 tilfælde af diabetes. Af undersøgelsen kan man derfor også konkludere, at det vil give god mening med en styrkelse af den forebyggende indsats. Det er Stefano Del Prato ganske enig i. Han siger:
”Det handler i høj grad om at ændre den menneskelige forståelse og tydeliggøre risikoen ved en sygdom som diabetes, blandt andet fordi forkert livsstil får antallet af nye tilfælde til at stige kraftigt i Europa. Samtidig handler det om at tydeliggøre, at det ikke kun er sukkerindtaget, der er skurken. Det er blot toppen af isbjerget i en tid, hvor for lidt motion samt stresset og stillesiddende arbejde ligeledes er en væsentlig del af årsagssammenhængen”.
Fokus på individuel behandling
Han påpeger dog, at selv om der endnu ikke findes ikke nogen egentlig medicinsk kur mod diabetes, tyder et blik i krystalkuglen på, at vi i fremtiden vil kunne tilbyde markant bedre hjælp til de mennesker, der rammes af sygdommen. Nemlig gennem nye behandlingstyper, der formentlig vil give bedre resultater, da de i langt højere grad end i dag vil kunne tilpasses individuelt via det koncept, som Stefano Del Prato kalder for Precision medicin.
”Vi mennesker er som bekendt ikke ens, og vi reagerer heller ikke ens på medicin. Derfor skal vi blive bedre til at individualisere medicineringen samt ikke mindst tage nye metoder som f.eks. celleterapi i brug. Det er noget, der forkes meget i netop nu, og jeg ser helt klare muligheder i det sweetspot, hvor medicin, biologi samt ikke mindst teknologi møder hinanden”, slutter Stefano Del Prato.
