Diabetes og psykisk velbefindende er tæt forbundne. Derfor er der behov for, at man i behandlingen af diabetes også har fokus på de psykosociale aspekter, der følger med en kronisk sygdom.
Lene Eide Joensen, ph.d. og seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen, forsker til dagligt i de psykosociale aspekter af diabetes, hvor hun blandt andet har fokus på diabetes-stress. Diabetes-stress omhandler de negative følelsesmæssige reaktioner på at leve med diabetes. Diabetes-stress er ikke en psykisk sygdom, som for eksempel depression, men har man et højt niveau af diabetes-stress, kræver det hjælp og støtte at komme over det:
– Der er en stor del af personer med diabetes, der på tidspunkter i deres liv oplever en stress, der udspringer af deres diabetes, i større eller mindre grad. Oplever man i høj grad at være præget af negative tanker og bekymringer, skal man have hjælp til at håndtere dette. Diabetes er for mange en meget indgribende sygdom, der har stor og meget konkret indflydelse på hverdagen. Derfor er det også naturligt, at man i perioder kan have bekymringer relateret til diabetes. Det kan være en stor hjælp, at diabetesbehandlere også har opmærksomhed på og taler om de psykosociale aspekter af diabetes i det livslange behandlingsforløb, fortæller Lene Eide Joensen.
Den negative følelsesmæssige reaktion
Diabetes-stress rammer i moderat eller høj grad ca. 1/4 af alle personer med diabetes. Diabetes-stress kan udspringe af de konstante krav, der stilles til håndtering af diabetes i hverdagen, men kan også omhandle bekymringer om fremtid og følgesygdomme. Det kan give sig udslag i følelsesmæssige reaktioner, der fx viser sig som angst eller vrede over, at man for altid skal leve med en kronisk sygdom. Sociale relationer kan også spille ind i forhold til de tanker og bekymringer, man kan opleve, når man har diabetes:
– Sociale relationer kan være årsag til, at personer med diabetes kan udvikle stress. Det kan dreje sig om den måde, man bliver mødt af andre på som person med diabetes, og om hvordan andre opfatter diabetes. Det kan være, at man oplever, at behandleren ikke forstår de bekymringer, man har, eller venner og familie kan udvise være manglende forståelse, og det kan være i form af både for lidt og for meget opmærksomhed på diabeteshåndteringen. Det kan være svært for ens omgangskreds at forstå, hvor indgribende diabetes er i hverdagen og de udfordringer, der følger med. Det kan være med til at skabe ensomhed for den, der har diabetes. Mange oplever også en stigmatisering i samfundet, der gør, at personer med diabetes kan føle skam over sygdommen og føle, at andre vurderer dem negativt som personer på grund af deres diabetes, forklarer Lene Eide Joensen.
Der er altså i høj grad en masse følelser bygget op omkring, hvordan man selv håndterer sin diabetes, og hvordan ens relationer håndterer situationen. Det kan desværre føre til forringet livskvalitet hos personer med diabetes:
– Vi ved, at når man går rundt med negative følelser, bekymringer og diabetes-stress, så forringer det den enkeltes livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på og støtter personer, der oplever den her form for stress. Vi ved også, at personer med høj diabetes-stress har sværere ved at håndtere diabetes, som kræver en masse i forhold til fx medicin, kost, motion og måling af blodsukker. Diabetes-stress påvirker derfor også behandlingen negativt, fortæller Lene Eide Joensen.
Fordi diabetes-stress kan påvirke både livskvalitet og langtidsblodsukker negativt, er det ifølge Lene Eide Joensen vigtigt, at man udover at fokusere på den medicinske og adfærdsmæssige behandling, også gør en indsats i forhold til de psykosociale aspekter i behandlingen for diabetes, så behandlingen favner hele livet for personen med diabetes.
