Hele mit liv har jeg aldrig har jeg aldrig tænkt meget over hvad jeg spiste. Motion har ikke været noget jeg dyrkede fast, har aldrig gået til sport eller tænkt jeg skulle løbetræne 3 gange om ugen. Mit BMI har altid ligget på omkring 22 og diabetes var ikke noget jeg nogensinde havde tænkt på. Det var dengang. Det var før jeg fik type 2 diabetes.
Diabetes er for mig noget der fylder hele tiden. Nu tænker jeg hele tiden på hvad jeg spiser. Jeg tænker hele tiden på, at jeg skal nå at motionere. Men især i julen er det en udfordring. Julen forbindes for mig med mange traditioner og mange af dem indebærer sukker og fedt, og stillesiddende hygge! Sådan tænker jeg det er for rigtig mange danskere i julen.
Jeg husker tilbage på dengang jeg bare var en dansker i julen. Dengang var min største bekymring i julen et par ekstra kilo på sidebenene som følge af god julemad og godter. Et par kilo, der hurtigt var rendt af igen i januar.
I 4 år har jeg nu været en dansker i julen med type 2 diabetes. Det betyder en hel del flere bekymringer. Generelle bekymringer om blodsukker, følgesygdomme og fremtiden Hvad gør man til julefrokosten? Hvad gør man når kollegaerne byder på godter på jobbet? Når ens børn vil have man skal smage det de har bagt….
Dårlig samvittighed, træthed, kvalme, prioriteringer, undskyldninger, stress over hvornår man får motioneret efter en lang arbejdsdag, velmenende gode råd fra andre osv osv.
Selvom det er mit 4. år med type 2 diabetes, har jeg ikke fundet min hylde i det endnu. Jeg har været til et par julefrokoster. Den første var med den nærmeste familie. Ikke noget stort, et klassisk julebord med sild, fiskefilet, steg og varm leverpostej og et par øl til. Jeg sprang både snaps og risalamande over.
Min tanke var at deltage på lige fod med de andre, men at moderere mængden af mad og alkohol. Da jeg gik i seng, klappede jeg mig selv på skulderen og sytnes jeg havde gjort det godt. Den opfattelse måtte jeg så revidere, da jeg vågnede om natten med hedeture og voldsom kvalme. Jeg vidste udmærket hvad der var galt, det er nemlig desværre ikke første gang jeg får det sådan efter at have indtaget for fed eller kulhydratholdig mad.
Selvom jeg har godt styr på min diabetes og min livsstil i hverdagene, så rammer den dårlige samvittighed som en hammer i disse situationer. Jeg bebrejder mig selv at jeg ikke formår at passe bedre på min krop og får dårlig samvittighed overfor mine børn. Jeg skal være her længe for dem og helst ved godt helbred.
Det gav lidt en nedtur, for hvis den julefrokost definerede grænsen for hvad jeg kan tillade mig, så bliver det en december med mange prioriteringer, hvis jeg ikke skal gå træt og kvalmeramt gennem julemåneden med mine børn.
Anden julefrokost gik lidt bedre. Hvad gjorde jeg anderledes? Jeg sørgede for at få noget motion før og efter. Denne gang var der julemærkemarch dagen efter. Jeg elsker når man kan gøre noget godt for sig selv og andre på samme tid. Så er motivationen i top.
Jeg tog mit eget brød med uden kulhydrater og skiftede et par øl ud med light sodavand. Når alt kommer til alt er maden jo ikke det vigtigste. Det er selskabet, det er hyggen, det er at være frisk til adventssjov m.m. med børnene dagen efter.
Skal jeg lave julegodter med mine børn? Ja det skal jeg da, og jeg skal have sukkerfri slik til at ligge ved siden af hvis fristelsen kommer.
Hvad med juleaften? Jeg er ikke nået til det endnu, men jeg ved jeg kan finde masser af ideer og råd på foraer for diabetikere og bruge dem der passer til mig og min familie. Jeg ved i hvert fald, at en lang familiegåtur bliver ny tradition juleaftensdag hos os.
Jeg er fast besluttet på at min jul skal handle om lys, kærlighed og hygge med min familie og ikke bekymringer og dårlig samvittighed.
Jeg ønsker det samme for alle der læser med her, og har i gode ideer til en god jul med diabetes, så spred dem ud, så vi alle kan få glæde af dem.
