Opsporing af diabetisk nyresygdom kræver regelmæssig kontrol

Det kræver stor opmærksomhed fra personer med diabetes at opdage nyresygdomme, da symptomerne er meget vage. Derfor skal man selv sørge for at blive tjekket jævnligt.

Det er afgørende for personer med diabetes, at man går til regelmæssig kontrol og følger sin behandlingsplan, hvis man vil undgå en forværring af nyrerne, hvilket i værste tilfælde kan føre til nyresygdomme. I dag opstår der nyresygdomme hos ca. 30% af personer med diabetes. Ifølge Jan Rishave, der er formand for Nyreforeningen, kan man som person med diabetes aktiv gøre en forskel for at forebygge eller forsinke nyresygdomme:

Undersøgelser viser, at man kan udsætte eller helt forebygge diabetiske nyresygdomme ved at holde god kontrol med sit blodsukker og blodtryk. Desuden er der de almindelig råd om at kvitte tobaksrygningen, skære ned på kost, der er rigt på salt og proteiner, og selvfølgelig skal man sørge for at holde sig aktiv. Det er den måde, man selv aktivt kan gå ind og gøre en forskel i forhold til at udvikle komplikationer som fx nyresvigt.

Hvilke symptomer skal man være opmærksom på?

Det farlige ved diabetisk nyresygdom er, at de tidligere stadier er helt symptomfrie. Det gør, at man som diabetiker ikke selv kan mærke, at man er ved at udvikle en nyresygdom. Derfor er det vigtigt, at man som diabetiker selv sørger for jævnligt at komme til undersøgelse for tidlige tegn på nyresygdomme, så man kan nå at sætte ind med behandling, før sygdommen udvikler sig. Jan Rishave uddyber udfordringerne for diabetikere i forhold til opsporing af nyresygdomme:

Problemet for diabetikerne er i høj grad, at mange ikke tænker i de baner, at man potentielt kan gå rundt med en nyresygdom, og derfor selv sørger for at blive tjekket, inden det udvikler sig til at blive alvorligt. Hvis man kan konstatere, at blodtrykket ligger for højt, kan det være en god idé at komme til egen læge og aflevere en urinprøve, hvorfra man kan aflæse indikationer på eventuel udvikling af nyresygdom, forklarer Jan Rishave.

Derudover skal man være opmærksom på, at nyresygdomme ikke giver problemer i forhold til vandladning. Hvis sygdommen er fremskreden, kan nogle patienter opleve ophobning af vand og salt i kroppen. Ophobningerne af væske vil ofte komme til udtryk ved at ben, fingre og området omkring øjnene hæver op.

Del dette indlæg
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Scroll til toppen

Hold dig opdateret

Her vil du modtage inspiration til et bedre liv med diabetes type-2, nyeste udvikling inden for forskning og gode tips til at holde dig aktiv i hverdagen.